Southern Gothic Tales står med ti lysfølsomme sange, der hele tiden er lige ved at briste af ømhed, mere sikkert på egne ben end så mange andre i countrytraditionens lange skygger.

4 dejlige hjerter

Vejle Amts Folkeblad :

Større stilskift inden for den rytmiske musik er forholdsvis sjældne. Oftest handler det blot om lidt finpudsninger på et kendt fundament. Men der synes et større stilskift på vej i disse år, og det handler om tempo.
Forløbere på dansk grund er bands som Murder og Salem, der begge dyrker et stort, teatralsk udtryk i markant langsomme tempi. Nyeste bud går endnu et skridt videre. Det virker faktisk, som om Anders Riis’ band “Southern Gothic Tales” er ude i et eksperiment som går ud på, hvor langsom man kan gøre en sang, uden at den går i stå.

Bedømt på albummet “Modern Man” er svaret: meeeeeget langsom.
Bandets pudsige navn er lånt fra en dokumentar om den legendariske alternative countrymusiker Gram Parsons, der skrev mørke skæbnefortællinger med afsæt i det sydlige USA. Sange om at føle sig utilpas i tidens strøm. Det var også budskabet i Anders Riis’ soloalbum “In Every Seaport Town” fra 2008. Den utilpassethed og melankoli er flyttet med ind i bandets musik, hvor Riis skriver alle sangene og også selv er i vokal front. Det er ikke teatralsk vokal som hos Salem, men intensiteten er den samme. Flot lyd Riis’ stemme pakkes ind og garneres af strygere og blæsere fra Efterklang og CODY, og Brian Mørk lægger uheldsvarslende guitar-spor ind hist og her. Konceptet og udtrykket kan som her beskrevet virke depri, men sådan opleves det nu ikke i ørerne. Det er diset og en smule drømmende, men med opløftende stigninger, der lukker lys og luft ind.

Absolut radio-uegnet musik. Og det er ment rosende…

09/04 Huset i Magstræde

06/05 Forbrændingen

13/05 Stars

19/05 Det bruunske pakhus

21/05 Von Hatten

26/05 Gimle

10/06 Rust