News

 

TVMidtVest 01.08.2011

F… Me Up With Words And Wine

Politiken:

Southern Gothic Tales står med ti lysfølsomme sange, der hele tiden er lige ved at briste af ømhed, mere sikkert på egne ben end så mange andre i countrytraditionens lange skygger.

4 dejlige hjerter

Vejle Amts Folkeblad :

Større stilskift inden for den rytmiske musik er forholdsvis sjældne. Oftest handler det blot om lidt finpudsninger på et kendt fundament. Men der synes et større stilskift på vej i disse år, og det handler om tempo.

Forløbere på dansk grund er bands som Murder og Salem, der begge dyrker et stort, teatralsk udtryk i markant langsomme tempi. Nyeste bud går endnu et skridt videre. Det virker faktisk, som om Anders Riis’ band “Southern Gothic Tales” er ude i et eksperiment som går ud på, hvor langsom man kan gøre en sang, uden at den går i stå.

Bedømt på albummet “Modern Man” er svaret: meeeeeget langsom.
Bandets pudsige navn er lånt fra en dokumentar om den legendariske alternative countrymusiker Gram Parsons, der skrev mørke skæbnefortællinger med afsæt i det sydlige USA. Sange om at føle sig utilpas i tidens strøm. Det var også budskabet i Anders Riis’ soloalbum “In Every Seaport Town” fra 2008. Den utilpassethed og melankoli er flyttet med ind i bandets musik, hvor Riis skriver alle sangene og også selv er i vokal front. Det er ikke teatralsk vokal som hos Salem, men intensiteten er den samme. Flot lyd Riis’ stemme pakkes ind og garneres af strygere og blæsere fra Efterklang og CODY, og Brian Mørk lægger uheldsvarslende guitar-spor ind hist og her. Konceptet og udtrykket kan som her beskrevet virke depri, men sådan opleves det nu ikke i ørerne. Det er diset og en smule drømmende, men med opløftende stigninger, der lukker lys og luft ind.

Absolut radio-uegnet musik. Og det er ment rosende…

Torbenbille.dk – MIDT I EN BEATTID

Jeg bilder mig ind, at det kræver udstrakt abstraktionsevne at overleve, hvis man kommer fra Herning. Alt det fladland risikerer at gøre en til en flad mand. Tak for musikkens magi, må sangeren og sangskriveren, Anders H. Riis fra Herning, have sagt til sig selv. I hvert fald er han og hans band Southern Gothic Tales nu klar med albummet Modern Man. Det er opfølgeren til den lovende, men langt mere traditionelt americana-påvirkede 2008-debut In every seaport town.
Det skal ikke skjules, at der er prætentioner på spil i denne ambitiøst anlagte, stryger-iklædte musik, hvor dyster rimer på undertrykte lyster. Når det alligevel ikke bliver kikset og selvhøjtideligt, skyldes det ganske enkelt, at Anders H. Riis skriver sange, der nok elsker at lade sig omfavne af sinistre klange, men grundlæggende står imod med både melodi og personlighed.
Jeg kan sagtens høre både Leonard Cohen, Pink Floyd, Daniel Lanois, Robbie Robertson, Country Joe (jo!) og Kashmir i baggrunden, men ingen kommer ud af intet. Og Anders H. Riis har personlige historier at fortælle om synd og syndere, fortrydelse, forelskelse og fortabelse. Og tit kommer de ud på et.
Modern Man forekommer i sjælden grad skulptureret i et stykke. Den ene sang føjer sig ind i den næste, begavet og naturligt. Der er en underskov af sindsstemninger at fare dejligt vild i – og violinisten Frederik Thybo og cellisten Line Felding udstikker klanglige pejlemærker, så melankoli opleves som livsbekræftende.
Vi giver ikke stjerner her på bloggen, men med Modern Man har Southern Gothic Tales begået en plade, der i sine klareste øjeblikke lader lytteren se stjernerne bag skyerne på himlen.
Vil man også se og høre bandet i koncertbelysning, påbegynder Anders H. Riis og Co. deres turne 2. april – i Fermaten.

Torben Bille.